Marts 2024

Af Karsten Joensen

Der er sagt meget om beklædning når man ror i kajak.
Det ender ofte med en masse materialer af specifikke mærker, hvilket jeg ikke mener er hensigtsmæssigt.
Med dette notat, håber jeg læseren er bedre ”klædt på” til at vælge en behagelig påklædning til kajakturen.

Det er min opfattelse at man ikke kan vurdere den beklædning man vil have på, før begreber som varme,
isolering er defineret.
Det er nødvendigt at man erkender, at der ikke er varme i nogen beklædning. Der er kun en isoleringsevne,
vind tæthed og vandtæthed.

Forenklet kan man sige at, når vi holder varmen, skyldes det at vi producerer varme med vores krop.
Når vi kan holde balancen mellem varme tilførsel og varmetab har vi en konstant temperatur.

Når vi arbejder meget, og skal af med en masse varme, så sveder vi. Dette vand (sved) er det meningen skal
fordampes med varme fra kroppen. Der sker dog det ulyksalige at sveddampen fortættes til væske, og vi har nu vådt tøj på.
Denne sved ender ofte med at føre til at vi fryser når vi holder pause.
Efter pausen skal der arbejdes så vi kan varme fugten i tøjet op igen, så det ikke føles koldt.

Når vi fryser prøver kroppen at spare på varmetabet, med gåsehud, som er lukning af hudens porer.

Når vi ror kajak er der flere dilemmaer:
 Vi kan ikke lide at svede når vi ror i et godt tempo.
 Vi vil ikke fryse når vi går på land for at holde pause.
 Vi skal overveje om vi vil forberede os på luft eller vand temperaturen. (Falde i vandet)
 Vi er som regel i vinden, og så kommer chilleffekten i spil.

Vi kan dele de materialer der bruges til beklædning op i to typer. De hydrofobiske og de hydrofile.

De hydrofobiske har fobi mod vand. Det vil sige at vandet ikke absorberes i de enkelte fibre i disse materialer, men glider ud af vævning, strikning etc. Vandskyende som eksempelvis uld og mange kunststoffer.

De hydrofile elsker vand og absorberer vand. Dette ender med at materialet sammen med vand, har en stor varmefylde. Vandsugende som bomuld, og andre materialer der er velegnede som væger i petroleumslamper.

Vi tilstræber at bruge de hydrofobiske materialer.
Der er generelt set 3 forskellige påklædninger:
 Den simple
 Våddragten
 Tørdragten

Så er der selvfølgelig alle mulige varianter af dette.

Den simple:
Inderst, et isolerende lag til at hindre varmetab.
Dette/disse lag kan være uld eller kunststof.
Uld har den egenskab at meget vand løber ud af materialet og dermed er der luft i beklædningen.
Heraf kommer den popsmarte bemærkning at uld isolerer selv om det er vådt. Vandet er dog drænet væk
på grund af de hydrofobiske egenskaber.
Mange kunststoffer kan det samme, det er et spørgsmål om vævning, strikning m.m.
Det handler om at fange luft.
Det kan være smart at vælge at opbygge det isolerende lag af flere lag. Så kan man tage lag af eller på alt
efter som omgivelserne skifter. Lag på lag princippet.

Bomuld har ikke egenskaberne med at dræne vandet. Bomuld er hydrofil. Når vandet i bomulden taber temperatur, stjæler det varme fra kroppen, og vi fryser.

Når vi sidder i vinden, og al den dejlige isolering vi lige har bygget op ikke dur, er det fordi luften hele tiden bliver skiftet med noget nyt og koldt. Så er isoleringen ineffektiv.
Så er svaret noget vindtæt udenpå.

I kajakken sidder vi også i vandsprøjt, så en regnjakke er rigtig god her.
Ulempen ved den almindelige regnjakke holdt op mod en ro jakke, er ærmegabet.
Når man lige får skovlet vand ind i ærmet for derefter at løfte armen til næste padletag, får man koldt vand ind i isoleringslaget. Så mærker man at man lever, men det bliver hurtigt varmet op, så man kan leve med
det, men gentager det sig, så ender det med en dårlig isolering , og en kold fornøjelse. Det er smart at lukke ærmegabene med elastikker.
En rojakke der er vandtæt med neopren eller latex manchetter giver et større velvære.

Inderst på underkroppen anbefaler jeg badetøj eller uld underbukser.
Underbukser af bomuld er kolde at sidde i når de bliver våde / klamme.
Som isolering på benene kan et par uldne lange underbukser være komfortable, et par løbebukser kan også gøre det.
Er det en blæsende dag, er et par regnbukser rigtig gode til pauser.

Våddragten:
Ved roning i havkajak bruges ofte en våddragt. Den type som er mest velegnet, er en model long John / Jane. Om det er John eller Jane, har noget at gøre med hvordan man kan komme på toilet
Våddragten er lavet af neopren. Den har ingen ærmer, da for stive ærmer kan ende op med at give gnavesår under armene. Anbefalet tykkelse er max 3 mm.
Når man prøver en våddragt er det en god ide, også at prøve den mens man sidder ned. Mange dragter er designet til surf og SUP, hvor man står op. Vi sidder ned det meste af tiden, og det er ikke rart når dragten strammer for meget.

Våddragten skal passe rimelig godt, da ideen med våddragter er, at det vand der kommer ind i våddragten hurtigt, bliver varmet op af kroppen. Jo mindre vand (Slim line) jo hurtigere føler man sig godt tilpas.

Sammen med våddragten bruges som regel en hydrofobisk (Uld, fleece) bluse under våddragten og en vindtæt jakke over.

Tørdragten:
Tørdragten skal bruges med omtanke.
Dragten er som regel en sparkedragt med fødder og stramme manchetter i hals og håndled. Den er som regel lavet af vandtæt materiale, så her er ingen isolering. Isoleringen bliver man nødt til at tage på under tørdragten. Når man bruger en tørdragt er det nødvendigt at få det meste af den overskydende luft ud af
dragten da man ellers nemt ligner en Michelin mand, og gør det at svømme svært, når man flyder oven på vandet.
Man skal også være opmærksom på at fødderne i tørdragten ikke tåler man går på jorden uden sko. Så bliver dragten hurtigt utæt, og det er træls med sivevand sammen med fødderne.
En tørdragt fyldt med vand kan blive en farlig situation.

Hoved beklædning
Da vi mister 10 – 15% af vores varme fra hoved og hals, er det klart et af de steder det er nemmest og mest effektivt at regulere varmetabet.
Det er derfor et krav at man medbringer en hue af hydrofobisk materiale (Uld eller lignende.)
Hvis man er kommet af sted i regnvejr, kan en sydvest være meget komfortabel, men huen skal stadig med.

Fødderne.
Vi kan ikke komme i kajakken uden at vi må vade ud i vandet indtil hele kajakken flyder.
Vi kan heller ikke sætte kajakken i vandet uden at vade ud i vandet.
Fodtøj skal derfor kunne to ting.
Holde fødderne varme, og have en sål så vi kan gå på småsten med en kajak i hænderne.
Et par gamle kondisko med et par uldsokker er en fin løsning. Man skal dog være opmærksom på at
eventuelle snørebånd ikke må kunne hægte i fodstøtterne. Elastikker i stedet for snørebånd kan være en
løsning
Mange investerer i en par neopren støvletter eller støvler, men vær opmærksom på at sålen er kraftig nok.
Mange neoprensko er blot beregnet til at stå på et surfbræt.
Det er min erfaring at så længe jeg sidder i kajakken og ror, er det meget sjældent jeg fryser.
Problemet kommer så snart jeg går på land, da man ofte stadig er vindudsat, og vandt på alt ens tøj
fordamper. Det trækker varmen ud af os.
Det er derfor smart med en pose med skiftetøj, en stor jakke (gerne fra genbrugsen) der kan gå oven på det
hele. Redningsvest m.m.